I SEPTEMBER 2017 BØD SALON64 PÅ:

Clemens Knejterne

Aftenen starter med et musikalsk indslag. Clemens Knejterne er en vokalgruppe, der blev stiftet i december 2014 af unge mænd fra Sct. Clemens Drengekor, og siden da har de bl.a. medvirket til koncerter i domkirken, sunget til tv-gudstjeneste og overrasket folk på gaden med sang. Deres brede repetoire spænder fra klassiske korsatser til popmedleyer og jazzarrangementer - alt sammen arrangeret af knejterne selv.

Læs mere om Knejterne her

Jens Østergaard og Kristoffer Due Petersen

Kunstnerne Jens Østergaard og Kristoffer Due Petersen holdte artist-talk om deres udstilling 'FRISE', der havde fernisering samme aften. Udstillingen var et praktisk samarbejde, hvor et enkelt, afgrænset format, samt et for begge kunstnere nyt materiale lagde rammen. Kristoffer Due Petersen er uddannet på Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam, samt på akademiet i Helsinki. Jens Østergaard studerer ved Akademie der bildenden Künste Wien.

Læs mere om udstillingen her

Sanne Ransby

Sanne Ransby er kunstner, og vil fortælle om hendes praksis, med udgangspunkt i et par stedsspecifikke værker og hendes seneste udstilling OVERLAB. Ransby er optaget af farve; skift, sammenstød, overtoner og foranderlighed, og arbejder med mødet og sprækkerne mellem orden; mønstring og natur; landskab og menneskelig bevægelse. Vævning og lasercuts i tekstile materialer er Ransbys primære medier.

Læs om og se nogle af Sannes værker her

I JUNI 2017 BØD SALON64 PÅ:

Jochen Rochholz

Jochen Rochholz startede aftenen med artisttalk i forbindelse med hans udstilling der havde fernisering samme aften. rochHOLZ er ikke titlen på et projekt, men navnet på det rum, som huser en række billeder, udsprunget af Jochens vedvarende fascination af træ, træer og skov, og som bærer spor af kunstnerens mange års arbejde i skoven.

Udstillingen var støttet af Aarhus Kommune.

Læs mere om rochHOLZ her

Maria Kappel

Maria Kappel Blegvad er mag. art i kunsthistorie og arbejder til daglig som museumsinspektør på ARoS Aarhus Kunstmuseum, hvor hun siden 2010 har kurateret en lang række udstillinger, bl.a. Janet Cardiff & George Bures Miller – Something Strange this Way, Robert Mapplethorpe – On the Edge, Ebbe Stub Wittrup – The Third Room og Julie Nord – Xenoglossy. Hun gæstede salonen den 1. juni, hvor hun fortalte om sit arbejde med kunsten; herunder de opgaver, der hører til, når en udstilling skal tilrettelægges og projektstyres fra den dag ideerne bag udstillingen søsættes til den dag, udstillingen åbner.

Thomas Andersson

Thomas Andersson er grafiker, billedhugger og installationskunstner. Thomas Andersson er tingfinder. Han finder almindelige - og ualmindelige ting, burer dem inde i glasskabe og gør dem til kunstartifakter. Thomas Andersson tømrer flyvemaskiner og andre transportmidler af affaldsbrædder. Thomas Andersson sætter strøm på kunsten, så elpiskere, save, boremaskiner og pensler laver programmeret og sælsom udtryksfuld eller rablende morsom kunst. Thomas Andersson er stripteasedanser/performancekunstner, underviser og skoleholder. Thomas Andersson vil fortælle os om ham og hans arbejde.

I APRIL 2017 BØD SALON64 PÅ:

Annette Olesen

Aftenen startede med artist talk ved Annette Olesen, der vil fortalte om hendes udstilling 'I ramme alvor' i Under 64. Udstillingen er lavet specielt til Pakhus 64, og er en lille hyldest til det simple og til glæden ved Skønvirke og tradition. De prægninger, der er i udstillingsrummene har affødt et ønske om at skabe arbejder med samme simple skønhed, men også om at etablere et kontrapunkt til denne særlige "forfaldets" æstetik. Udstillingen består af 6 små relieffer, 5 cirkler i brændt ler og 4 rammer med tegning.

Brian P. Ørnbøl

Brian P. Ørnbøl (f. 1969) debuterede i litteraturmagasinet Hvedekorn i 2008. Samme år udkom hans første digtsamling. I alt er det blevet til ni bøger fra forfatterens hånd. I 2016 sprang han ud som børnebogsforfatter med de anmelderroste bøger `Mekano Max´ og `Ørnbøls ABC´ og i marts 2017 udkom Ørnbøls seneste bog, novellesamlingen `Bordben og Rødvin´. Ørnbøl har medvirket i en række antologier og et væld af andre litterære sammenhænge. Udvalgte digte og noveller er publiceret i Sverige, Tyskland, Irland og USA. Forfatteren har modtaget legater fra Statens Kunstfond, Aarhus Kunstråd og Autorkontoen og er en flittig oplæser på diverse litterære scener rundt omkring i landet.

Kontakt:
T: +45 42 215 512
E: bpoe@km.dk / bpo@kulturel.dk
FB: https://www.facebook.com/brian.p.ornbol

Daniel Mantel og Poul Juhl

Daniel Mantel er fortæller, forfatter, skribent, performer, mm. Han i 35+ år eksperimenteret med tekst på tværs af og ud over alle genrer. Integrerende ord i musik, lyd, billedkunst, performance, scenografi, teater, film/video, byrum, etc: Udforskende forskellige typer tekster i forhold til omgivelser hhv andre kunstarter. Sideløbende bidrag til blade, magasiner, e-zines, antologier og aviser. Endvidere tekster til musik, egne ord/musik-udgivelser, et par (meget tidlige!) ungdoms-digtsamlinger, lidt journalistik, m meget m. P.T. / Seneste større projekt, smm m Max Madsen; "Afladninger" på Dokk1; en Tredimensional Poetisk Interaktiv Udstilling inkl Performance og oplæsninger, i anledn af UNESCO's World Poetry Day. Endvidere Pop-Op-Poeterne og andre 'mundtlige' hhv skriftlige pågående(!) projekter. Inkl 'Den store Generationsroman'; Evighedsprojekt der måske viser sig ikke at være evigt...

I aftenens anledning akkompagneres Mantel af Poul Juhl, Fløjtenist og Instant Composer. P.T. Multiforestillingen "Hvad så Peter" og fast Fortællecafé-musiker.

Nana Renée Andersen

Pakhus 64's koordinator Nana arbejder ved siden af hendes studie som studentermedhjælper hos Fonden Aarhus 2017. Nana vil fortælle os om åbningsceremonien for den Europæiske Kulturhovedstad Aarhus 2017, og komme med gode bud på nogle af de de mindre events, der kan gemme sig i det store program, men som man bør opleve i løbet af året. Derudover vil hun fortælle lidt om det at være frivillig for Aarhus 2017.

I FEBRUAR 2017 BØD SALON 64 PÅ:

Tetsuko Matsuzuka Jensen

Aftenen startede med artist talk ved Tetsuko Matsuzuka Jensender der fortalte om sin udstilling, der havde fernisering samme aften. Der er en særlig ro i det ellers rå udtryk, som Tetsuko bringer frem i sine værker. Naturen er nemlig en stærk inspirationskilde for kunstneren Tetsuko Matsuzuka Jensen, og siden hendes barndom er naturen et af de steder, hun holder mest af at opholde sig i. Tetsuko tror på, at alt i naturen er levende, og har en sjæl – både insekter, træer og sten. Dagligt kommer fantasifortællinger til kunstnerens bevidsthed, og Tetsukos åbne sind gør det muligt for hende at omformulere disse indtryk til ord og former.

Tomas Dalgaard har i mange år skrevet poesi og været en del af Aarhus' poetiske miljø, bl.a. gennem foreningen Poetklub Aarhus. I 2013 udgav han digtsamlingen "Rettidig Ømhed". Han spænder vidt i sine digte, hvor han spidder sig selv og verden, med satire og hjertevarme.
Hans næste udgivelse kommer til at hedde: Den fuldendte fusker. Tomas vil læse op af sin digtsamling for os. Der findes mange oplæsninger med Tomas, og du kan finde den nyeste i linket nedenfor.

Leif Rasmussen

Leif Rasmussen var aftenens musikalske indslag, og sang sange fra sit album 'Smukke Lilje'. Smukke Lilje er et album med 12 sange, eller musikalske fortællinger, fra Sct Maria Hospice i Vejle. Teksterne er skrevet af sygeplejerske Inge Rosenberg og musikken er komponeret af musikterapeut Leif Rasmussen. Sangene er meget forskellige, fra de stille reflekterende til mere energifyldte. Forskelligheden understreges endvidere af at de 12 sange fortolkes af fem forskellige sangere.
Alle indtægter fra salg af, og rettigheder til, Smukke Lilje går til velgørende formål til patienter på Sct Maria Hospice. Albummet kan downloades på itunes.

I NOVEMBER 2016 BØD VI PÅ:

Åse Nordal Haugaard & Tine Keller

Aftenen starter med artist talk ved Åse Nordal Haugaard og Tine Keller, som vil fortælle om deres udstilling 'Mørke Lys', der har fernisering samme aften. En fælles klangbund, farvevalg og arbejdet med lys og transparens binder Tine Keller og Åse Nordal Haugaards værker sammen i udstillingen ”Mørke Lys”. Trods deres forskellige udtryk, er en undersøgende og eksperimenterende tilgang til det at lave billeder, karakteristisk for dem begge. Værkerne består af grafiske tryk samt tusch, kul og grafit på papir/lærred.

Anne D. Langhøj

Anne Damsgaard Langhøj er uddannet billedkunstlærer, keramiker og projektleder, og ansat i Ungdomscentret i Århus som Koordinator på kreative processer. Anne vil meget gerne fortælle om Masterclass i Ungdomscentret og udfolde, hvad æstetiskelærerprocesser kan i forhold til marginaliserede unge. Anne har nemlig designet Masterclass forløbet - et undervisningsforløb der booster unge mellem 14-23 års selvværd, og giver dem mod på at være en del af et fællesskab samt på at lære nyt. Udgangspunktet er æstetiskelærerprocesser, de unge mødes omkring noget de brænder for, eller noget de har lyst til at lære.

Christian Dietrichsen

Til daglig arbejder Christian i nonprofitforeningen Rethink Human Being, hvor de for nylig har adopteret væredygtighed som ramme for deres arbejde. Mottoet ”Think Global – Act Local” beskriver to niveauer af at arbejde med bæredygtighed. Christian vil fortælle os om væredygtighed, og siger: 'Med begrebet væredygtighed kan der føjes et ekstra niveau til de to eksisterende niveauer – nemlig bæredygtighed på et ultralokalt niveau. Vi forestiller os, at væredygtighed handler om den bevidsthed, hvormed vi agerer i verden. Altså ikke bare vores handlinger, men det, der ligger til grund for vores handlinger, de byggeklodser, vi er gjort af.

Frank Tokedahl

Frank Tokedahl er rundviser på Museum Ovartaci, beliggende ude på Psyk. Hospital, Risskov. Han vil fortælle om museet samt kunstneren "Ovartaci", der borgerligt hed Louis Marcussen, og som var indlagt i 56 år på Psyk. Hospital. Frank vil fortælle om Overtacis kunst, og om hans verden. "Ovartaci", blev i 1979 opdaget af Asger Jorn, og kunstnerern udstillede bl.a på udstillingen "Outsider" på Louisiana i Humlebæk.

I SEPTEMBER 2016 BØD SALON 64 PÅ:

Tine Hind

Aftenen startede med artisttalk ved Tine Hind, som fortalte om sin udstilling I Under 64. Med afsæt i den grafiske tradition eksperimenterede Tine Hind i udstillingen ’Navnløs frygt’ med træsnit og spit-byte teknikker, hvor syre males direkte på en kobberplade. Hind sagde om udstillingen: ”Titlen ’Navnløs frygt’ refererer ikke kun til de mange frygtindgydende ting der sker omkring os, men også til den frygt hver enkel af os bærer som en indre vibration eller tone”. Tine Hind (1953) er født i Askov, bosiddende i Aarhus, og har værksted på Den Blå Hest i Højbjerg.

Anne Trudslev

Anne Trudslev er ansat som koordinator af familiearbejdet samt af rådgivningen i Kirkens Korshær i Aarhus. Anne har været ansat i Kirkens Korshær i 11 år hvor hun primært har arbejdet i døgnvarmestuen samt i stofindtagelses rummet. Hun vil fortælle os lidt om organisationen Kirkens Korshær og om hendes daglige arbejde, hvem det er hun møder og hvilke problematikker de ofte har.

KYHLs BUNKER

KYHLs BUNKER udgør en tidslomme, hvor samtidskunst og historiske betondækningsgrave fra 2. Verdenskrig interagerer. KYHLs BUNKER er et non-profit udstillingssted for aarhusianske kunstnere. Tanken er at skabe en kulturel platform med fokus på byens egne talenter samt den globale historik, der ligger gemt bag bunkernes tilstedeværelse i byrummet. Mette Kyhl Nielsen vil fortælle om, hvordan ideen til bunker-projektet opstod, og hvad tanken med Kyhls bunker er. Kunstneren Michael Bredtved slutter oplægget af med en optræden.

Én mand stærk

Én mand stærk er Salon 64’s musikalske indslag. Asbjørn Løvendahl Mogstad fra Aalborg er, med hans egne ord, ’En syngende digter med holdning, klar til at sparke døren ind med en håndfuld gode historier.’ Vi glæder os meget til at kunne præsentere Asbjørn, der er inspireret af kunstnere som Bob Dylan og Dan Túrell, samt alle de mennesker, der har givet ham ris og ros på hans vej.

I JUNI 2016 BØD SALON 64 PÅ:

MARKVAD & THINGHOLM

Vi startede Salon 64 med artisktalk ved kunstnerne Marianne Markvad og Lisbeth Thingholm. De fortalte om deres udstilling 'HOMEPARTY', som harvdefernisering samme aften. I udstillingen havde de udfordret hinanden med 5 billeder fra magasinet 'Bo og Bedre'. De arbejder begge med en konceptuel og seriel tilgang, og deres udstilling solgte 8 værker til Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg, og modtog støtte fra kulturudviklingspuljen.

Læs mere om udstillingen 'HOMEPARTY' her

JOCHEN ROCHHOLZ

Jochen Rochholz har skabt diskussion om et kunstarkiv i Aarhus, for: Hvad sker der med den kunst som ikke finder sin plads på museerne? Kunne et arkiv være en løsning?

Jochen vil fortalte os om hvorfor et kunstarkiv vil være en løsning - er du interesseret i at læse om forslaget, har vi lagt hans arbejde op til download på vores forside.

Læs mere om Jochen Rochholz her

PAUL NATORP

Paul Natorp fortalte om 'Sager der Samler'. Han siger: 'Sager der samler er et hus for hverdagsaktivister. Vi bakker op om mennesker, der tager sagen i egen hånd og skaber forandring gennem deres hverdag. Det kommer der mange spændende initiativer ud af, som fornyer samfundet nedefra.' Paul fortalte om arbejdet med aktivisme og hvorfor han mener det er en del af en ny demokratisk kultur. Han vil desuden fortælle om projektet Rethink Activism, som er en del af programmet i Aarhus 2017.

Læs mere om Sager der samler her

CAHIT ECE

Cahit Ece var aftenens musikalske indslag. Han er født i Wan, Kurdistan, og blev optaget som studerende på musikkonservatiroet i Istanbul i 1996. Musikeren skriver om denne tid: 'My musical horizon was broadened and covered a specter from Balkan to Asia.'

Cahit har udgivet to albums, og i øjeblikket underviser han på World Music School (WMS) på Aarhus Musikskole.

Læs mere om Cahit Ece her

I APRIL 2016 BØD SALON 64 PÅ:

JACOB HOFF

Jacob Hoffs kunstneriske metode er sanselig – han fortæller at den er: "baseret på ideen om at jeg er et oplevende kunstnersubjekt. Jeg hævder ikke at besidde den romantiske positions beåndede indsigt. Derimod er den rene idiosynkrasi en nærliggende risiko. For ikke at sige galskaben. Som den gamle mand i Paul Austers roman By af glas, der samler bortkastede genstande i Manhattans gader efter et system, som måske eller måske ikke kan identificeres og aflæses rationelt. Eller som hos George Perec i En mand der sover, hvor en mand gradvist går i opløsning, mens han forsøger at lade byens detaljerigdom passere gennem sit sanseapparat."

Læs mere om Jacobs udstilling "Vælbyfænomener" i Pakhus 64 her

SIGNE KLEJS

Signe Klejs udforsker grænsen mellem det virkelige og det virtuelle ved at researche i digitale og interaktive rum og performancemiljøer. Computeren er hendes primære medie, hvor fra hun udvinder dens magiske og narrative potentiale og blander dette med konkrete rum og objekter.

I spændingsfeltet mellem individ, rum og teknologi undersøger Signe forskellige udtryks- og formidlingsmuligheder i anvendelsen af digitale teknologier og nye medier. Signes værker består bla af interaktive installationer, transmedia projekter, digital scenografi og visuel iscenesættelse.

Læs mere om Signe her

Pakhus 64, kulturliv, udstillinger, værksteder, Aarhus 2017, Aarhus tænketank, Katja Bjørn, danish art, Aarhus, galleri, Salon64, 64, Salon, billedkunst, kulturforvaltningen

KATJA BJØRN

Katja Bjørn vil fortælle om Aarhus som talentets by - hun vil fortælle om liv i kunsten, og om liv i Århus. Katja Bjørn vil give os en kort introduktion til Tænketanksrapporten, og der vil være oplæg til debat: "Hvordan tiltrækker og fastholder vi kunstnerisk talent - så Århus kan blive kunstnerisk selv-producerende med billedkunstnere på det højeste professionelle niveau?" Der er rig mulighed for at stille spørgsmål og diskutere idéer.

 

Læs mere om Tænketanken her

I FEBRUAR 2016 BØD SALON 64 PÅ:

DICK NYHUUS

Multi- og folkekunstneren Dick Nyhuus åbner årets første Salon 64 med artisttalk. Oplægget vil tage udgangspunkt i gruppeudstillingen "De Fantastiske Tre" af Nyhuus, Johnny Erbs og Søren Romby, der har fernisering samme aften. Udstillingen vil vise malerier, tegninger og skulpturobjekter. Dick Nyhuus fortæller, at fokusområdet i hans egne værker er humor, vemod og sarkasme, og at hans gennemgående kunstneriske stil er ”god finish og symfonier af Jem og Fix farver.” Nyhuus har tidligere været underviser ved Aarhus Kunstakademi, og solgt værker til både Statens Kunstfond og ny Carsbergfonden.

STEEN B. ANDERSEN

Steen B. Andersen er byrådspolitiker på 10. år, hvor han altid har siddet i kulturudvalget. Nu sidder han som formand. Dertil er Steen formand for Danmarks Bibliotekforening og medlem af forretningsudvalg i den Europæiske Biblioteks organisation EBLIDA. Steen B. Andersen vil til Salon 64 fortælle noget om kulturens rolle, og dens samspil med byen og de mennesker der bor i den. Det kunne handle om byrum, om kunstens betydning for byens "profil/stemning", eller om kunst der flytter mennesker. Steen B. Andersen er klar til at svare på spørgsmål, og du har altså selv rig mulighed for at påvirke debatten om fremtiden for vores kære kulturby!

http://www.aarhusforalle.dk/velkommen

ANNE-MARIE PEDERSEN

Med Pedersens tilbagevendende interesse for at udfordre maleriet, bevæger kunstneren sig udenfor de traditionelle rammer og interagerer med naturen, hvor hun med værket EYE synes at ville sammensmelte grænserne mellem den flade skærms farvestrålende øje og den omkringliggende skovbund. Her overraskende og halvskjult, ser EYE på beskueren med et blik fra en anden verden.

http://www.annemariepedersen.dk/

TINA ANDERSEN

Om Tina Andersen og foreningen Vildskab:

VILDSKAB er en nystartet forening der vil skabe oplevelser der fremmer fællesskabet.

Tina Andersen, performer og iscenesætter, vil fortælle om projektet Det levende Bord som er en usædvanlig kombination af en iscenesat middag, samtaler og en interaktiv sanseoplevelse. Det kan i 2017 opleves i en nedlagt butik i Frederiksgade hvor der om dagen sælges samtaler. Om aftenen kan folk købe en plads omkring bordet til en spiseforestilling der lægger livet på bordet.

I NOVEMBER 2015 BØD SALON64 PÅ:

SVEND DANIELSEN

Svend Danielsen vil fortælle om sin aktuelle udstilling i Pakhus 64. På den separate udstilling ”Tusind farver kan ikke tage fejl” vil Danielsen vise malerier, arbejde på papir, samt en video. Danielsen udfordrer det entydige – hans kunstneriske stil er hverken figurativ eller abstrakt, og kendetegnet er nærvær, humor og poesi.

Svend Danielsen er en af hovedkræfterne bag det kunstnerdrevne udstillingssted ”Svends Bibliotek” på Østerbro i København, og hans egne værker er blandt andet repræsenteret ved Hygum Kunstmuseum og Statens Museum for Kunst.

Senest har Danielsen udstillet separat i Hårbøllehuset på Møn i 2014. Af gruppeudstillinger har kunstneren senest deltaget i bl.a. ”Ind i Skabet” på Bakkehus Museet samt ”Stablede Kanter” i Hjelm Forsamlingshus.

LYNGSØ-LIGHT

Lyngsø-Light kommer og fortæller om deres værk 'Mother of Entangled Dreams'. Dertil vil de fortælle om oktober måneds ophold i Berlin, hvor en del af værket blev produceret.
’Mother of Entangled Dreams’, er et af ti værker udvalgt på et internationalt open call i Land Art projektet*, som er en kulturaftale mellem Kulturministeriet, Region Nord og 11 nordjyske kommuner.

Om værket:

"Vi har at gøre med et værk som samler lyden af stoppested. Stoppestedet vækker associationer hos alle, hvad enten man kommer fra land eller by, kører med bus eller selv har bil. Det er et fixpunkt i landskabet. Her har man en forbindelse videre, eller væk. Der er ikke meget læ ved et busstoppested. [...] Man befinder sig anonymt blandt fremmede i det intime rum som opstår her."

* www.land-shape.dk

KIRSTINE THERESIA SCHIESS HØJMOSE

Kirstine er leder ved Aarhus Billedkunstcenter, og vil komme og fortælle os om stedet som kunstnernes platform - og hvad du bruge den til. Følgende er taget fra website (se link i bunden):

"Aarhus Billedkunstcenter bor på Godsbanen side om side med bl.a. Institut for X, Aarhus Scenekunstcenter og Aarhus Litteraturcenter, hvilket giver os rig mulighed for i det daglige at udvikle tværkunstneriske initiativer, hvor billedkunsten indgår i nye sammenhænge. [...]

Aarhus billedkunstcenters formål er at styrke billedkunsten og billedkunstneres produktionsvilkår i Aarhus. Centret er et fælles mødested og fagligt forum for byens vækstlag og for professionelle kunstnere samt initiativtager til tværfaglige og internationale samarbejder."

DAVID MONDRUP

David Mondrup vil fortælle om sit arbejde med at fremstille lydinstallationer, samt spille eksempler på hans værker. David fortæller om lydinstallationer og sig sielv:
"En installation af mig kan opleves som en slags lydlig illustration af det rum den befinder sig i, som forholder sig til rummets øvrige indhold. Den kan også opleves som et lydværk i sig selv.
Det handler bl.a. om hvordan en lydinstallation fungerer i et udstillingsrum, hvordan den forholder sig til det rum den findes i, og hvordan den kan blive ved med at være en ny oplevelse for publikum.
Jeg arbejder primært som underviser i elektronisk musik på Engelsholm Højskole og på Det Jyske Musikkonservatorium, samt som komponist, musiker og producer i diverse sammenhænge. Derudover har jeg fremstillet flere lydinstallationer, der bl.a. har været brugt i Spinderihallerne i Vejle, i bybusser i Kolding og på Århus Kunstakademi."

I SEPTEMBER 2015 BØD SALON64 PÅ:

HARDY BRIX

Hardy Brix vil fortælle lidt om sin nye udstilling som har fernisering samme dag. Eyvind Christensen siger om Hardys ustilling:

"Hardys nye serie har, til trods for sit strukturerede ydre, en særlig styrke i det unøjagtige og de små fejl der bryder med det korrekte og kontrollerede. Perspektivet driller, de optiske illusioner brydes, tingene går ikke op.

Det minder mig om at skønheden ligger i det uperfekte, og at det er de små skævheder der gør livet rigere."

VINK AARHUS

Om VINK

Vi vil holde de små, skæve steder i Aarhus forpustede! Derfor slipper vi en alternativ kulturblog løs, hvor vi deler ud af alt det skønne og kreative, der sker i byen.

2013 er det år, hvor den alternative kulturblog Eventuelt.org lukkede ned. Men det er også det år, hvor der blev skabt en ny. Mange af skribenterne fra den forhenværende kulturredaktion er stadig besat af at udforske og formidle de mere skjulte og skæve sider af byen. Derfor blev VINK til. 
Vi ønsker at gå dybere ind i den århusianske kulturjungle. Vi elsker byen og er altid nysgerrige efter at se, hvad der gemmer sig bag det næste gadehjørne, og vi vil gøre vores bedste for at dele vores bud af alternative kulturtilbud i Aarhus med jer på vinkaarhus.com.

RENDEZVOUS

Om Rendezvous
Rendezvous er en kuratorforening oprettet i december 2014, der består af fire unge kunsthistorikere med en passion for at formidle samtidens kunst. Alle rendezvous’ medlemmer arbejder med kunstformidling og kunstkuratering på gallerier og museer i Midtjylland, og har erfaring med at formidle kunstens verden både mundtligt og skriftligt til forskellige målgrupper. Rendezvous skaber halvårlige pop-up kunstudstillinger i Aarhus med fokus på at fremvise spirende kunstneres værker – hovedsageligt unge kunstnere under uddannelse. Foreningen er non-profit, og formålet med udstillingerne er således ikke salg men formidling og oplysning.

THE BUGAJ SESSIONS OG PROBLEMES DE COMMUNICATION

Om The Bugaj Sessions + Problémes De Communication

Salonen slutter af med fremvisning af 2-3 korte lydkunst/videoværker. Værkerne er blevet til i et kunstnerisk samarbejde mellem videokunstneren Thomas Bugaj fra USA og Problémes De Communication, som er et lydkunstband fra Danmark. Musikerne på dette værk er: Ole Grøndahl Jørgensen, Thomas Wernberg og Mikkel Almholt.

Følg dem her:

https://www.facebook.com/pages/Problèmes-de-Communication/201910753183817?fref=nf

Soundcloud link:

https://soundcloud.com/problemesdecommunication

I FEBRUAR 2015 BØD SALON64 PÅ:

Lho Høriis og Louise Nabe-Nielsen

Rum for Undren består af billedkunstner, arkitekt og idémager, Lho Høiris, og filosofisk praktisker, forfatter og idémager, Louise Nabe-Nielsen. I Rum for Undrens arbejde mødes den filosofiske undren med kunstens sprog. Her udvikles fantastiske universer og forunderlige spørgsmål, der tilsammen inspirerer børn og voksne til undren.

Se mere på www.undringsrum.dk eller på www.facebook.com/rumforundren

Ida Christina Krogh Jensen

Jeg har brugt det sidste år på at skrive, instruere og producere kortfilm. Omdrejningspunktet i mit oplæg bliver en visning af min film "Nært", (ca. 08:30 min.) som jeg har vundet et legat af Aarhus Filmværksted med og som også var med på Aarhus filmfestival. Jeg vil kort fortælle lidt om vejen derhen, det filmskoleforløb jeg har været på og efterskælvet. Jeg glæder mig til en god snak om filmen.

Swingerne

Swingerne er en akustisk guitar duo som spreder swingene  bossa rytmer tilsat Nirvarna og jazz.

Swingerne spiller instrumental musik , som passer perfekt til middags arrangementer, ferniseringer , receptioner og som underlægning til fest.

 

Swingerne er :
Tue Bjørnestad : Guitar & stompbox
Thomas Keller :  Guitar & rytme

“Smørforørerne”

Kontakt: 23 37 36 37: thomaskellerhansen@gmail.com

I DECEMBER BØD SALON64 PÅ:

Siggy Smaug

Jeg er nok lidt en hybrid, med et øje for særlige skatte og en fornemmelse for underfundige fortællinger.

For tiden undersøger jeg hvorledes vores sanser er forbundet til vores forestillingsevne.
Hvad jeg vil vise jer - kan endnu ikke afsløres. Men forvent et lille eksperiment.

Zack Christ

Future wonky techno / IDM / BASS music – eller bare “lunkestep”, som han selv betegner sin genre. Med et energisk live show og en smag for skøre kombinationer vil lytteren aldrig kede sig, om det er derhjemme eller til koncert.

BIO

Zack Christ er en figure, som blev undfanget engang i sommeren 2006, dog under et andet pseudonym og med et radikalt anderledes lydligt ouput, end det han senere ville tilegne sig. Efter at have haft hovedet i blød i et par år, begyndte Zack at involvere sig i den elektroniske undergrund i København og blev her udsat for et væld af lyde og fænomener, som havde stor indvirkning på ham. Det stod endeligt klart, at computeren fremover ville blive denne unge karakters primære arbejdsplatform, og at dette medie ville kanalisere den sprudlende, spruttende, knitrende lyd, som er Zack Christ.

Zack Christs civile navn er Jakob Einar la Cour, han er 21 år og læser pt. på DIEM på Det Jyske Musikkonservatorium.

De hårde nisser

Det musikalske indslag var denne gang bandet fra de gamle dage, "De hårde nisser", eller "The Hornies" som de kalder sig når de spiller for voksne.

I NOVEMBER BØD SALON64 PÅ:

BJØRN W. OLESEN

Jeg vil gerne fortælle lidt om min baggrund i fysisk teater og dans.

Fascinationen af fysisk komik, klovn, dans, den "slåssede" energi i vores forestillinger.

Den fysiske tilgang til teatret (og til verden)

Jeg kalder det tegneserieteater, hvor vi let kan springe i verdener og fantasier.

Og jeg vil også gerne performe lidt.

www.teatretbeagle.dk

www.thebear.dk

SIGNE SYLVESTER & JOHAN LILHOLT

Vi brænder for kultur! Oplevelserne, møderne med andre, rummet for refleksion og den efterfølgende diskussion.

Derfor vil vi udvikle en kulturel smeltedigel; et knudepunkt; et eksperimentarium; en platform der kan være rammen om nye oplevelser, gøre kunsten relevant for individet og fællesskabet, skabe meningsfulde møder og dialog mellem mennesker, og udfordre opfattelse af kultur og kunst som ren underholdning skabt til kultur-forbrugeren.Vi kalder denne nye platform for Artotheket.

Som en del af vores uddannelse på Kaospiloterne i Aarhus, har vi nu 6 måneder til at søsætte dette projekt, og vi glæder os til at dele og teste vores visioner, ideer og antagelser med jer til Salon 64.

MARIANNE THINGHOLM & ANETTE FAUSØ

De to billedkunstnere Marianne Thingholm og Annette Fausø deler værksted på "den blå hest" i Højbjerg og har til den aktuelle udstilling valgt at udfordre hinanden.

Inspirationen til de fælles spilleregler udsprang fra en tur til Lousiana for at se udstillingen med den jødisk-amerikanske kunstner Philip Guston. Hans meget personlige stil og den helt særlige "kødpølse-kolorit" vakte stor begejstring hos os begge.

Værsgo og sæt tænderne i den salami:

Titel:           GUSTON (RISAIKELD)  (lydskrift)

Hvem:         Marianne Thingholm og Annette Fausø

Spilleregler: samme tid, samme sted, samme farver, samme formater, samme måder.

Tid:             6/11- 29/11 2014, åbent torsdag og fredag kl 13-17, lørdag kl 10-16

Sted:           Galleri "Under 64", Frederiks Alle 64, baghuset, kælderen, 8000 Aarhus C

Velkommen til fernisering og Kultur-salon torsdag d.6.nov. kl 19.

I OKTOBER BØD SALON64 PÅ:

SØREN ELGAARD

Søren Elgaard er Studielektor ved afdelingen for Kunsthistorie på Århus Universitet. Søren Elgaard er også en meget anerkendt maler og har b.la. udstillet på Statens Museum for Kunst og på ARoS.

Denne sommer arbejdede Søren Elgaard på Den Frie Udstilling i København i forbindelse med bygningens 100 års jubilæumsudstilling. Derudover havde Søren Elgaard værker med på udstillingen " ydre og indre landskaber" i Kunstbygningen i Vrå og på Vrå-udstillingen 2014.

Søren Elgaard har udgivet bøger både med egne værker samt undervisningsbøger. Lærebøgerne kan bestilles gennem forlaget Systime og personlige udgivelser på hans hjemmeside.

MOBIL

Mathias fra MOBIL fortæller om foreningens virke; hvilke type arrangementer de holder, hvem de tidligere har haft som gæster og hvad fremtiden bringer.

MOBIL er en studenterdrevet organisation fra Kasernen ved Aarhus Universitet. MOBIL arrangerer foredrag og andre events med folk fra kunst- og kulturverden for på denne måde at udvide deres medstuderendes horisont. 

MOBIL’S events er gratis og åbne for alle, om du er kunsthistoriker, matematiker eller bare synes, at det MOBIL laver er interessant, så er du mere end velkommen. Følg MOBIL på:

http://unimobil.mono.net/

 

AMANDA.

Amanda skriver: Jeg er 20 år gammel og er netop blevet student fra Egaa Gymnasium. Jeg har både i gymnasiet spillet musik og haft interessen fra at skrive. Jeg har i alt spillet i seks år. 

Det musik jeg vil spille for jer til salonen er alt sammen originalt. Genren er "pop-folk", og min helt store inspiration er den danske Tina Dickow, som var hele årsagen til at jeg blev fanget af sangskrivnings-universet! 
Noget af det som fanger mig specielt meget er selve skriveprocessen når jeg skriver/komponerer et nummer.

I SEPTEMBER BØD SALON64 PÅ:

Tværkulturelt mødested Pakhus 64, Salon 64, Kunstnergruppen Pakhus 64

KAREN RAIS-NORDENTOFT

Leder af Aarhus Filmfestival Karen Rais-Nordentoft kommer på næste salon64 og giver os indblik i, hvorfor vi bare må se flere dokumentar og kortfilm.

Aarhus Filmfestival viser hvert år internationale kort- og dokumentarfilm fire-seks dage i november. Skæve, sjove, rystende og tankevækkende film, der gør verden, kunsten og livssynet større. Hertil kommer filmevents, digital æstetik og transmedial kunst. Festivalen henvender sig til både publikum og branche og ansporer til engagement i temaer og kunstneriske stilarter i en deltagende og positiv atmosfære.

I 2014 bliver Aarhus Filmfestival afholdt 11-16 nov. med omkring syv spillesteder i byen, bl.a. i Øst for Paradis.

link: http://www.aarhusfilmfestival.dk/

 

Tværkulturelt mødested Pakhus 64, Salon 64, Kunstnergruppen Pakhus 64

MARTIN NORE

Mit foredrag hedder;  Kunst er at reagere.


Martin Nore er tidligere udsendt FN og Nato soldat til blandt andet Irak, Kosovo, Bosnien og Kroatien, men da han vendte hjem fra Kosovo begyndte han at male. Han har nu etableret sig som både kunster men også stifter af organisationen AFPAF – Artists for Peace and Freedom samt kunstfestivaler Arts for Peace and Freedom, der foreløbigt har fundet sted i Cairo og Fayoum i Egypten. 

Han debuterede med udstillingen ”Krig, Kunst og Danmark” på Holstebro Museum i 2013. Martins bidrag til udstillingen var en installation, der afspejlede hans liv som tidligere soldat med en posttraumatisk stress-lidelse, tre malerier og en dokumentarfilm, der hedder ”Kontrolleret Kaos – fra krig til kunst”. I filmen optræder blandt andet klip fra kunstprojektet på Holstebro Kaserne og ikke mindst soldaternes historier og oplevelser fra krigen i Afghanistan. 

Martin er blandt andet kendt for hans helt særlige stil ’action painting’. Det kunne blandt andet opleves live ved Det Arabiske Initiativs 10 års jubilæum, TEDxModa, Istanbul, Skandinavisk Luhmann Forum, Dubrovnik og Stafet for Livet, Aarhus.

Udover livet som kunster, lever Martin også af at holde foredrag og workshops, der handler om, hvordan man gennem kunst kan bearbejde traumatiske oplevelser. 

Tværkulturelt mødested Pakhus 64, Salon 64, Kunstnergruppen Pakhus 64

CECILIE

MUSIKALSK INDSLAG.

Cecilie optræder sammen med tre venner med tre små numre.

Jeg hedder Cecillie og har studeret kunsthistorie men valgte i vinters at stoppe studiet for at se om det med musikken kunne lykkes. Jeg søgte om at komme på MGK og var så heldig at komme ind og er nu startet der, som klassisk sanger. 

Siden efterskolen har jeg, for egen fornøjelses skyld, hygget mig med at skrive sange og jeg har forsøgt at lade dem danne ramme om et univers af små historier jeg oplever og/eller ser samt digter på i hverdagen.  

Mine sange er meget stille og kan umiddelbart virker ens i deres udtryk. For mig er det vigtigt at musikken giver plads til at lade lytterens tanker vandre. Det er derfor ikke vigtigt om der bliver lyttet koncentreret til teksten eller til akkordernes enkle opbygning - der hvor sangene bringer den individuelle lytter - det er der meningen med sangen befinder sig.

På guitar har jeg min ven Emil Damgaard, der til daglig læser Kemi på universitet. Jeg inviterede ham samt hans guitar, da han er dygtigt til at danne et spændende, lækkert og ofte anderledes fundament til de musikalske projekter han begiver sig ud i.

På kor har jeg Nana Villadsen og Pernilla Schmidt Christensen. Nana har jeg studeret kunsthistorie med og Pernilla har jeg gået på efterskole med. De er mine gode veninder og vores venskab havde jeg på fornemmelsen ville være en positiv faktor i forhold til udviklingen af sangene, som nu har fået en helt anden dynamik og fornemmelse, med deres stemmer på.  

 

 
Tværkulturelt mødested Pakhus 64, Salon 64, Kunstnergruppen Pakhus 64

Wernberg: Saltation

Thomas Wernberg fortæller om sit selvbyggede instrument d. 5. juni på Salon64. Instrumentet fremvises og udstilles samtidig i Under64.

Saltation er et ord fra geologiens verden og betyder små hoppende sandkorn. I biologiens verden beskriver det et evolutionært skifte fra ét til noget andet.

Instrumentet er en serie af plader. Hver plade har egen klang. Når lyd tilsættes pladerne vil sandet på pladerne danne mønstre, som opstår som en visualisering af bølgerne. Dette hedder Kymatik (efter græsk kyma: bøgle)

Installationen er sammensat af forskellige algoritmer, som styrer klange og rytmer. Herved fremstår installationen som et musikalsk værk, der aldrig når en slutning, men bliver ved og ved. På samme måde som sandet, der bliver ved med at hoppe forbi på klitterne i ørkenen.

Thomas Wernberg er 44 år og arbejder til daglig som geolog. Han er ved at afslutte en master i elektronisk musik på DIEM. Mere information her: thomaswernberg.blogspot.com

Tværkulturelt mødested Pakhus 64, Salon 64, Kunstnergruppen Pakhus 64

Sten i Skoen

Sten i Skoen leverer stemningsfulde øjebliksbilleder fra storbyens hverdagsliv - leveret med rødder i visetradition og halvfjerdserrock og med en fremtid, der peger over mod det elektroniske. Sebastian møder Skousen og Ingemann møder Portishead.

 

 

Tværkulturelt mødested Pakhus 64, Salon 64, Kunstnergruppen Pakhus 64

SALON

Torsdag d. 8. maj kl. 19.00 åbner Salon64 dørene for endnu en spændende salonaften, der byder på oplæg ved:

MARIANNE GASBJERG

- ny rektor ved Århus Kunstakademi siden 1. Marts. Hun er kunsthistoriker og historiker fra Aarhus Universitet og har gennem flere år arbejdet som selvstændig kommunikationskonsulent. 

Tværkulturelt mødested Pakhus 64, Salon 64, Kunstnergruppen Pakhus 64

SALON

LOUIS JENSEN

Louis Jensen, der er uddannet arkitekt med speciale i byplanlægning, er født 1943 i Nibe. Hans far var trældrejer, hans mor hjalp til i den lille virksomhed.

Louis Jensen har de seneste mange år alene arbejdet med at skrive og holde foredrag. Han skriver for børn og voksne. Han skriver billedbøger, romaner, digte, noveller, skuespil, essay, kortprosa, kort sagt i alle genrer og for alle aldre. Også en enkelt bog om arkitektur, Et hus er et ansigt, har forfatteren skrevet.
 
Krystalmanden fra 1986 var Louis Jensens debut på Gyldendal. Før da skrev han en lang række digte til forskellige tidsskrifter, især Hvedekorn, ligesom han udgav digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel. Hans mest kendte og læste bog er Skelettet på hjul. En roman for børn. Også romanen Den frygtelige hånd og novellesamlingen Den strandede mand er begge meget læste og begge for børn.
 
Jensens vedvarende og stadig levende projekt går ud på at skrive i alt 1001 små historier. De udkommer i bøger med hver hundrede. Indtil nu er publiceret i alt 7 bøger. Hundrede historier hed den første. Den indtil nu sidste er: Hallo! Flere hundrede historier.
 
For voksne er senest udkommet At skrive på hjertets sider. En roman om destruktion og skabelse med udgangspunkt i jødernes lidelseshistorie under 2. verdenskrig.
 
Louis Jensen har modtaget en lang priser og legater, blandt andet Statens livsvarige ydelse. Der er nye romaner på vej for både voksne og børn.
 
Seneste udgivelse (august 09) er En historie om seks søstre. En fortælling om forfatterens mors barndom og ungdom.
 
Foto: Thomas Knoop 200
Tværkulturelt mødested Pakhus 64, Salon 64, Kunstnergruppen Pakhus 64

SALON

Mette Aakjær, der fortæller om Wunderland: Phoenix – en sanselig og interaktiv forestilling på havnen

I foråret 2014 mødes 9 internationale kunstnere på Aarhus havn. De undersøger og omdanner stedet til en sanselig oplevelse under navnet: Phoenix. De skaber rammerne for, at mennesker én efter én drager ud på en rejse – i havnebygninger, i både og ind under huden. Publikum er hovedpersonen og kan udforske sprækkerne i det de er, det de husker, det de frygter og det de drømmer om. De konfronteres: Hvilket liv lever jeg? Hvilket liv vil jeg gerne leve? 
Phoenix spiller 3. - 22. Juni i Aarhus: http://bora-bora.dk/forestilling/phoenix/ og 13. – 20. Juli i Meina/Italien.

Wunderland: Phoenix – en sanselig og interaktiv forestilling på havnen

I foråret 2014 mødes 9 internationale kunstnere på Aarhus havn. De undersøger og omdanner stedet til en sanselig oplevelse under navnet: Phoenix. De skaber rammerne for, at mennesker én efter én drager ud på en rejse –  i havnebygninger, i både og ind under huden. Publikum er hovedpersonen og kan udforske sprækkerne i det de er, det de husker, det de frygter og det de drømmer om. De konfronteres: Hvilket liv lever jeg? Hvilket liv vil jeg gerne leve? 

Phoenix  spiller 3. - 22. Juni i Aarhus: http://bora-bora.dk/forestilling/phoenix/ og 13. – 20. Juli i Meina/Italien.

Tværkulturelt mødested Pakhus 64, Salon 64, Kunstnergruppen Pakhus 64

SALON

SALON I MARTS:

PRÆSENTEREDE VI:

først:

LEA NIELSEN om sin udstilling i UNDER64

Derefter:

OLE C. HANSEN, Forretningsfører for Kunstnernes Påskeudstilling.

Ole vil bl.a. fortælle om betingelser og optagelsesmuligheder på KP.

Derefter:

KUNSTNER ASTRID GJESING

- MÅNE-HAV-STEN.  I 23 store, runde, vandslebne sten bragt hertil af istiden (ved Moesgård Strand) har jeg fået sandblæst de danske navne på månens have. De sten, jeg har valgt at bruge, ligger på stranden i tidevandslinjen. Således bliver månehavene, der aldrig har indeholdt vand, ved månens egen kraft –tidevandet- fyldt med vand, og gennem sproget forbinder jeg dermed månen og vandet.

- ENE GANG, er en ”Audio-walk”, et lydværk skabt specielt til vandring i parken ved Sophienholm; det afsluttes med en lydinstallation inde i Norske Hus. Norske Hus ligger i parken ved Sophienholm ved Bagsværd Sø.

- JORDEN BÆRER DIT AFTRYK. Er en udendørs installation skabt i 2009 til Assistens Kirkegård og seks andre steder på Nørrebro i København. Den består af 7 genbrugte gravsten fra københavnske kirkegårde sandblæst med teksten: ”Jorden bærer dit aftryk” på syv forskellige sprog.

Derefter:

ANNA BELL (Guitar og sang)

Anna Bell  har givet sit hjerte til soul og har fundet sin rette plads på den store popscene, hvor hun med sin stærke og markante stemme, tager lytteren med tilbage til Detroits storhedstid, hvor rigtig musik bestod af følelsen frem for ordet.
 
Anna Bell har allerede vagt en del opmærksomhed i både Californien og Sydstaterne, hvor hun med jævne mellemrum har turneret de sidste år.
 
Hendes catchy 60'er inspirerede popsange er flittigt blevet spillet både på amerikanske og danske radiostationer siden 2008 og flere af hendes sange har medvirket i danske og amerikanske kortfilm - og TV serier. 
 
Albummet, 'The Sessions' udkom på Target d. 18. februar 2013, og blev allerede samme dag, udvalgt som 'Ugens Album' på P4.

 

Tværkulturelt mødested Pakhus 64, Salon 64, Kunstnergruppen Pakhus 64

SALON

SALON I NOVEMBER:

PRÆSENTEREDE VI:

først:

Jakob Nørregaard, skoleleder Skandinavisk Designskole

Derefter:

Anna Jalving, violin studerende på Det Jyske Musikkonservatorie.

Læs her om Anna Jalvings program:

Anna Jalving er 22 år og violin studerende på Det Jyske Musikkonservatories Kandidatuddannelse.

Anna startede med at spille violin som 6 årig på Rudolf Steiner skolen i Kvistgård.

Hun har studeret på klassisk MGK (musikalsk Grundkursus) i Helsingør og gået på Den Rytmiske Højskole i Vig.

Hun arbejder på tværs af musikalske og kunstneriske genrer og indgår i mange forskellige konstellationer, rytmiske som klassiske.

J. S. Bach Sonater og Partita for solo violin er standart repetoire for enhver violinist.

Denne musik er ikke stor og følelsesladet som romatikkens svulstige og billedrige værker, men derimod klar og kompleks i sin enkelthed.

Gavotte en Rondeu og Gigue fra Partita Nr. 3 i E-dur

Gavotte en Rondeu er en fransk dans i den cirkulære rondo form.

Satsen består af det sprudlende hovedtema der malende beskriver den hoppende og legende fællesdans i 1600 tallets festsale.

Sidetemaerne kommer som små melankolske og eftertænksomme kommentarer til det glade og fremadrettede hovedtema.

Gigue er en munter engelsk/keltisk dans, med munter karakter og et livligt tempo.

Denne dans er det sidste stykke i Bachs Partita nr. 3 og efterlader os som lyttere i en rolig og munter tilstand.

Efter en kort pause slutter vi med:

Jesper Rasmussen; Rektor Det Jyske Kunstakademi

 

Tværkulturelt mødested Pakhus 64, Salon 64, Kunstnergruppen Pakhus 64

SALON

SALON I OKTOBER:

VI PRÆSENTEREDE:

"VIGNIR JÓHANNSSON"

Herboende maler og skulptør, uddannet på Island og i USA.

Tale om skulptur, hvordan opfattes den. Skulptur har forandret sig meget gennem den senere tid, kunstværkerne har forandret sig også som følge af globaliseringen, genbrug.
Jordskreds-projekt fra Island, hvor Vignir registrerer hvad det er der sker over en meget lang periode efter en naturbegivenhed.

LISBETH HERMANSEN.

Oplæg om "Kultur Bunker" og omtale af Hygum Kunstmuseum, se http://hygumkunstmuseum.dk/index.html

"THE WHITE DOMINOS"

Vi slutter af med at præsentere et lokalt rockband, der giver akustisk koncert.

SALON I SEPTEMBER:

VI PRÆSENTEREDE:

Henrik C. - Solo -
”Fløjten & mig”.
En kombination af eksperiment og avantgarde,bøn og humor gæster torsdag d. 5. september Pakhus 64 kl efter 20.00.
Personificeret ved Henrik C. -konservatoriet uddannet fløjtenist, trommeslager m.m.
Født 1959 – beskæftiget med jazz/rock, klassisk, meditation, lydhealing, undervisning....
Nysgerrig på ”Kunst & Musik” -
og ude i det umulige?

ARTMONEY-AARHUS:

Fortæller om konceptet som kunstneren Lars Kræmmer grundlagde i 1997. Artmoney - en global valuta, der er skabt af unikke kunsthåndværker med en værdi svarende til 200 kroner. I dag er der over en milliard kroner artmoney i omløb. Projektet har samlet kunstnere fra hele verden og givet flere økonomisk uafhængighed.

ALIOUM:

Den afrikanske kunstner Alioum afholder en art talk om sit projekt med at lave en globus på ca. 3 meter i diameter af genbrugstøj. Værket kommer til at hedde World Utopia og skal udstilles på IMAGE festivallen.
Han vil gerne fortælle om sine tanker omkring arbejdet med genbrugstøj, de personlige historier det bærer og problematikkerne omkring velgørenhed/Afrika som verdens losseplads.
Han fortæller om hvorfor han finder det vigtigt at de afrikanske kunstener bliver i deres hjemland og laver kunst.

 

FOTOGALLERI FRA SALON I SEPTEMBER

Tværkulturelt mødested Pakhus 64, Salon 64, Kunstnergruppen Pakhus 64

SALON I MAJ 2013

Leonardo Sagastuy fra Costa Rica

og
Sophie Haack fra Detours om Institut for X

og
Tobias Nørgaard Pedersen

Titel: 9999 Ukendt
... Projektet er en visuel fortælling om rigtige mennesker. Det er en rejse ind i en ukendt verden hvor gæld betales med gæld, hvor uenigheder løses med knytnæverne. En historie om en gruppe unge danske drenge, der forsøger at starte et voksenliv.

Tobias Nørgaard Pedersen
+45 28 89 82 22
www.tobiasnp.com

Tværkulturelt mødested Pakhus 64, Salon 64, Kunstnergruppen Pakhus 64

En salon i Pakhus 64

Borgerne i Pakhus 64 arrangerer, den 1. torsdag i hver måned, en tværkulturel sammenkomst for interesserede. Der vil blive afholdt 3-4 korte indlæg af indbudte spændende mennesker med noget på hjerte. Vores tidligere saloner har spændt vidt:

-Lydbilleder skabt på baggrund af fotos af grønlandsk granit,

-Beskrivelse af studietur til New York kunstner, realiseret v.hj.a. stipendium,

-De mange muligheder ved tangproduktion, økologien omkring projekter, medarbejder fra Verdensbanken,

-Beskrivelse af arkitekturprojekt om flytbar landsby til interkulturelle formål,

-Præsentation af nyere dansk gruppes kommende musik-CD

Ved hver Salon arrangeres der fællesspisning med betaling efter "samvittighedsprincippet"

Salon 64, kulturelt mødested, salon i Frederiks Alle 64, salon i Århus,
Salon 64

Fra en tidligere salon.