DICK NYHUUS, JOHNNY ERBS OG SØREN ROMBY

Følgende anmeldelse er udgivet i Kunstavisen Aarhus, Marts 2016

Dick Nyhuus, Johnny Schmidt Erbs, Søren Romby, Pakhus 64, udstillinger, Aarhus, billedkunst, kulturliv, De Fantastiske Tre, Urban-rustikt, Frederiksallé, værker, kælderinstallationer, downtown Aarhus, kvalitet, maleri, skulptur, teknisk dygtige malere, naturskildringer

SVEND DANIELSEN: "TUSIND FARVER KAN IKKE TAGE FEJL"

Følgende anmeldelse er udgivet i Kunstavisen Aarhus, December 2015

Svend Danielsen, Pakhus 64, billedkunst, Aarhus, udstillinger, anmeldelser, downtown Aarhus, Kunstavis, Kunstavisen, Kunstavisen Aarhus, Frederiks allé, Tusind farver kan ikke tage fejl, maleri, Statens Kunstfond

HARDY BRIX

”Den her udstilling giver bare mening”

 

Da Hardy Brix for et års tid siden fik at vide, at han skulle udstille på Aarhus’ måske mest alternative Galleri Under 64 på Frederiksallé 64, hvor loftshøjden ikke er meget mere end to meter og hvor dele af væggene er så afskallede, at man kan titte ind til de røde mursten, vidste han, at det ikke var hans kendte store, natursansede oliemalerier der skulle udstilles. Derimod så han sit snit til at afprøve en genre, som han gentagende gange har vendt tilbage til i løbet af sit kunstneriske virke: det minimalistiske, mønstrede maleri. Lad os foretage en lille tidsrejse:

1981, Zagreb, Jugoslavien. Her befandt Hardy sig, fordi han havde fået tildelt et stipendium til kunstakademiet i Zagreb. Selve akademiet viste sig at være ganske traditionelt og en kende kedeligt – derfor fik kunstneren den idé at udforske det lokale jugoslaviske folkebibliotek for nye vinkler til kunsten. Her faldt Hardy over nogle plader med avantgarde-minimalmusik i form af John Cage og andre, og en maleproces med mønstre, nedtonede farver, sort-hvide skraveringer og geometriske formationer blev via musikken sat i gang hos ham.

Hjemvendt fra Jugoslavien tog Hardy det tålmodighedskrævende arbejde til et nyt niveau: i Kina-butikken købte han dækkeservietter lavet af pinde som han skilte ad, og brugte til at lave de skrøbelige, geometriske, nærmest synsbedrageriske skulptur-objekter, man lige nu kan se på Under 64-udstillingen. Objekterne har været gemt væk i flamingokasser i omtrent 30 år, indtil Hardy fik nyheden om udstillingen, som skulle finde sted i september 2015. Han genoptog det geometriske maleri, og Hardy har i denne forbindelse været dybt optaget af mønstre som han ser alle vegne, eksempelvis i Søstrene Grene på diverse kasser og pynteting.

De rå vægge sælger til Statens Kunstfond

De er ikke umiddelbart til at se, men de udstillede værker spænder over 30 år. Fra 1980’erne findes syv pindeobjekter og tre sort-hvide tegninger foretaget med pen; fra de seneste fire år optræder en blanding af olie – og akrylmalerier i en nedtonet, pastelfarveskala. Malerierne har spor efter Hardys sirlige blyantstreg, som er brugt til at styre de komplicerede mønstre, der opstår på billedfladen. Materialerne er billige, og formatet er 30 x 30 centimeter: det relativt lille format gør, ifølge Hardy, værkerne nærværende.

Kunstens placering i galleriet giver ”bare mening”. Der skabes en uhyre positiv synergi og kontrast mellem de faldefærdige vægge og de kontrollerede malerier, hvilket måske er det, der har medført at Hardy Brix har solgt to værker – et nyt og et gammelt – til ingen ringere end Statens Kunstfond. ”Det var ikke lige på denne udstilling, jeg havde regnet med at det skulle ske”, siger Hardy. Ikke desto mindre er salget en stor cadeau, både til Galleri Under 64 og til kunstneren Hardy Brix, som besidder en professionel, respektfuld og kærlig tilgang til sin kunst.

LISBETH BACHMAN

I denne udstilling arbejder Lisbeth Bachmann med forskellige tematikker samt medier, der spænder bredt helt fra tegning og grafisk tryk til skulptur og installation.

Når man træder ind i det rustikke udstillingsrum er det første, der møder ens blik, en installation af en komisk stor opspændt musefælde, hvor ostens vanlige placering som madding er udskiftet med en ligeledes komisk stor pille. Denne kommenterer vores til tider usunde forhold til medicinalindustrien, men repræsenterer samtidigt også menneskets materialistiske begær og hvordan dette kan komme os for skade. Netop dette værk viser hvordan Lisbeth Bachmann arbejder med de mere alvorlige emner, samtidig med at hun bevarer en humoristisk tilgang til stoffet.

Overfor musefælden har Lisbeth modelleret en skulptur af en mand med Downs, hvilket man kan spore i bustens proportioner. Samlet giver det et indtryk af at Lisbeth ikke ligefrem har berøringsangst overfor de mere taburiserede emner, og dette understreges især af udstillingens hovedværk: En sprækket ligkiste hvorigennem lys strømmer ud og danner fragmenterede linier på gallerirummets vægge.
Dette værk siger noget om, at selvom vores liv på et eller andet tidspunkt rinder ud, lever vi videre hos dem vi kender og sætter faktiske spor i vores eftertid. Vi har alle et eller andet forhold til kisten som symbol på dødeligheden, men her bliver den på en måde revet ud af sin ceremonielle kontekst og gjort mere tilnærmelig, ligesom at dem der forsvinder stadigt kan være tæt på os, selvom de synes langt væk.

Udstillingen veksler mellem disse mere åbne bombastiske værker og mindre sirlige værker, hvilket tydeligt viser spændvidden af Lisbeth som kunstner.

Udstillingen ferniseres 5. februar og kan opleves til og med 28. februar.

Anmeldelse lavet af MOBIL.

MARIANNE THINGHOLM & ANNETTE FAUSØ - GUSTON [RISAIKELD]

De to malere og værkstedskollegaer Marianne Tingholm og Anette Fausø, har i forbindelse med udstillingen Guston [Risaikeld] udfordret hinanden på perfektionisme og fart, med udgangspunkt i Louisianas store udstilling med den amerikanske maler Philip Guston denne sommer. De to kunstnere er meget optagede af Gustons tegneserieagtige univers med den markante ”kødpølse-kolorit”, og besluttede heraf at skabe en udstilling på et gennemført konceptuelt grundlag der indebar, at de skiftevis udfordrede i hinanden i maleriets mange forskellige aspekter, med en fastlagt palet og et tidsspand af varierende længde, til at færdiggøre opgaven. Dertil har de to kunstnere sluttet projektet af med at lave en række fælles værker, som ligeledes har været en øvelse i samarbejde og en prøvelse af den kunstneriske stolthed.

Selve projektets 16 udfordringer er kurateret af kunstnerne selv og ophængt i par efter opgavernes nummerering. Hver opgave har en overskrift der betegner de specifikke dogmer, og som kan følges rundt i galleriet. Eksempelvis hænger ”Selvportræt i ensformig kødpølse-kolorit” som nr. 16 på galleriet, hvor man som besøgende kan læse sig til de forskellige opsatte præmisser for netop dette værkpar, på opslagstavlen ved indgangen. Under processen har kunstnerne ikke haft kontakt med hinanden, men har siddet på hver deres side af skillevæggen i atelieret. Efter endt opgave sammenlignede de resultaterne.

Det pudsige er, at på trods af denne præmis har de fleste af malerierne samme karakter, hvilket er et element der har været årsag til mange gode grin kunstnerne imellem. Udstillingen er præget af det uhøjtidelige, legen, eksperimenter og det at gå i clinch med, om kunsten bliver vellykket. Udstillingen handler i alt sin enkelhed om maleprocessen, det i nogle tilfælde banale resultat man må stå ved, og om at nå et mål med fokus på et effektivt, færdigt produkt. Kunst er arbejde.

Kom og oplev en udstilling med gode fortællinger og humoristisk brug af farver og figurer med to selvreflekterende - og ironiske kvinder i spidsen for foretagendet.

Udstillingen kan opleves fra og med den 6. november til og med 29. november 2014. Galleriet har åbent torsdag og fredag fra 13-17, og lørdag fra 11-16.

Anmeldelse af MOBIL

KLAUS BAHNSEN - "LYS I LOMMEN"

Der er nogen gange, hvor udstillingsrummet passer bedre til en kunstner end andre. Blandt Under 64s synlige vandrør og skæve vægge befinder Klaus Bahnsens udstilling sig godt. Det er nemlig ikke en strømlinet samling af værker som præsenterer sig, når man har bevæget sig ned af indgangstrappen.

”Lys i Lommen” byder på mange forskellige medier såsom tegning, collage, mobile, installation og ready-mades, der hver for sig eller i sammenhænge på kryds og tværs byder på underfundige og mystiske fortællinger. F.eks virker den ene vægs ”Auto-serie” af gamle sort/hvide fotografier med amerikanerbiler, monteret med vaginale luftindtag på siden af køleren, som en kommentar på populærkulturens sammenstilling af hurtige biler og hurtige damer. Det giver så at sige ordet auto-erotik en helt anden betydning.

På tværs af udstillingen finder man også forskelligartede dyr. Først bliver der hilst velkommen af den charmerende hund Pfaff, så møder man en stationær Kulmule, og herefter dennes livlige modpart; ”The howling fish-spoon” placeret i det bagerste lokale, som er engageret i en animeret råbeduel med dyr & mennesker på den modsatte væg.

Klaus Bahnsens værker i udstillingen ”Lys i Lommen” er på en gang humørfyldte og ligefremme, men samtidigt også hemmelighedsfulde mystiske skabninger, der ikke prøver at retfærdiggøre deres egen eksistens overfor beskueren.

Udstillingen ferniserer d. 3 oktober 2014 kl.16 og løber indtil d. 1. november 2014.


Anmeldelse af MOBIL